Spring til indhold (tryk på Enter)
Hedensted

​I år samler Røde Kors Hedensted ind for at hjælpe børn og voksne, der er ramt af krig og katastrofer i verdens brændpunkter. Mennesker, der har mistet alt og har akut brug for mad, vand, lægehjælp, medicin, psykisk førstehjælp og tag over hovedet. Og vi samler ind for at støtte børn og voksne herhjemme, der er i en udsat position økonomisk og socialt. En enlig forælder, der mangler netværk og støtte. Et barn, der er ensomt og udenfor. En ældre borger, der savner nærværet fra en frivillig ven.​

Pengene, vi samler ind i fællesskab, sikrer, at…​

Vi kan rykke hurtigt ud med AKUT livreddende katastrofehjælp, når en ny katastrofe rammer
Vi kan sikre LIVSNØDVENDIG lægehjælp, medicin, mad, vand og husly til mennesker, der er ofre for katastrofer og konflikter, der sker lige nu – som fx i Ukraine
Vi kan hjælpe de MEST UDSATTE børn og voksne i Danmark, der kæmper med økonomiske afsavn, ensomhed og isolation ved at give dem en økonomisk håndsrækning, et styrket netværk og en plads i fællesskabet
Vi altid kan være TIL STEDE med hjælp til de mest sårbare – både herhjemme og ude i verden. ​

Kontaktpersoner