Julehjælp
Julen er hjerternes fest, men for familier, der er økonomisk eller socialt trængte, kan højtiden være svær at overskue. Røde Kors Hedensted uddeler hvert år julehjælp til lokale børnefamilier, så alle kan få en god og tryg juleaften.
Hvem kan modtage julehjælp?
Vores julehjælp er målrettet økonomisk trængte og sårbare børnefamilier (med børn under 18 år), som er bosat i Hedensted Kommune. Formålet er at give et økonomisk rygstød og skabe et lyspunkt i en ellers svær tid.
Julehjælpen består typisk af et gavekort på 900 kr. til Coops butikker og et gavekort til Hedensted Handelsforening på 500 kr. Så I selv kan købe ind til julemaden og julegodterne.
Julehjælp i Hedensted Røde Kors
Hedensted Røde Kors samarbejder tæt med Hedensted Kommune om uddelingen af årets julehjælp. Formålet med samarbejdet er at sikre, at julehjælpen når ud til de familier i vores lokalområde, som har allermest brug for en økonomisk håndsrækning i højtiden.
Ved at samarbejde med kommunens fagpersonale sikrer vi en retfærdig og tryg vurdering af alle ansøgninger.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til julehjælpen i lokalområdet, er du velkommen til at kontakte os.
Kontaktpersoner
-
Inga Larsen
Aktivitetsleder